







Deltag i enorme kampe med forskellige væbnede styrker, skab og organiser dine egne kampmissioner i realtid, og form dine oplevelser med uendeligt mange community-mods. Gør indtog i den kolde krig, og oplev det mest autentiske og medrivende militærspil, der nogensinde er lavet.

Arma Reforger kaster dig ud i et autentisk koldkrigs-militærspil med yderst realistiske våben og gameplay-systemer, vidtstrakte terræner og omfattende tilpasningsmuligheder. Kæmp mod andre spillere eller AI i en masse forskellige multiplayer-, co-op- og singleplayer-spiltilstande, og skræddersy så godt som alle aspekter af spillet med mods fra det enorme værksted i spillet.
Arma Reforger er den nyeste udgivelse i Arma-serien, og spillet byder på en alsidig, kreativ platform, som kan moddes, og omdefinerer MilSim-genren.

Oplev fængslende multiplayer-action i kampe, der kan vare alt fra en time til flere dage, med spiltilstandenConflict, eller skab og organiser dine egne missioner i realtid i Game Master. Gå sammen med vennerne i Combat Ops, og deltag i specialoperationer, eller få gang i adrenalinen med det tempofyldte og taktiske gameplay Capture & Hold. Til de ensomme ulve derude har den nye singleplayer-kampagne, Operation Omega, fem missioner, der er værd at spille om og om igen. Og de ekstra scenarier Elimination og Air Support giver dig timevis af intens og medrivende gameplay.

Alle elementer af Arma Reforger er designet med henblik på at skabe en autentisk oplevelse, lige fra M16-riflens karakteristiske smæld til BTR-70-kampvognens rumlen. Deltag i realistiske ildkampe med detaljerede ballistiske våben, naviger kun ved hjælp af kort og kompas, og behersk en række omhyggeligt genskabte våben og køretøjer fra koldkrigstiden.

Send tropper til tre store, snørklede øer under spændende og medrivende militæroperationer i åbne vidder. De imponerende landskaber med frodige skove, idylliske byer og barske bjerge gør disse øer til den perfekte kulisse for de mange PvP-, co-op- og singleplayer-spiltilstande, der findes i Arma Reforger.

Krigen udvides med tilføjelsen af Kolguyev, den ikoniske ø, der blev introduceret for første gang i Arma: Cold War Assault. Find vej igennem ruinerne af forladte, nedlagte miner, infiltrer hemmelige militærinstallationer og fordyb dig i Kolguyevs unikke atmosfære i den splinternye singleplayer-kampagne, som finder sted i 1989.

Download og installer tusindvis af community-skabte mods på et øjeblik fra værkstedet i spillet. Med en uendelig variation af tidsperioder og genrer åbner Arma Reforger-mods op for et enormt univers af våben, køretøjer, aktiver, terræner, spilmekanik og tilmed helt nye spiltilstande, så du kan tilpasse din oplevelse til din foretrukne spillestil.
